25... fem-og-tyve.. Tallet klinger hult, men alligevel tungt.. Hvor blev de sidste 3-4 år af... Alt op til da, der var man bare et ungt menneske.. Bliver jeg mor nu, ville jeg ikke engang være en af de unge mødre.. Og alligevel er mange tidligere klassekammerater blevet mor, endda til mere end 1 barn!
i mit hoved, er der ikke længere undskyldninger. Dette er bare ikke en periode man ser på om 10 år og siger "jeg var ung og dum". Dum, måske, men ikke så forfærdelig ung. Man er nu gammel nok til at vide bedre. Det er tidspunktet man gør op med sig selv, hvad vil man tage ansvar for. Hvad vil man kæmpe for. Inden man får de her unger.
De sidste par år har ikke været lette. Jeg har arbejdet hårdt med teatret, jeg har fået gennemført 2 skoler, men droppet ud af flere. Men jeg fortryder ikke.. Arrh, måske kunne jeg have klaret HG, men det var nok bare ikke den vej jeg skulle. Jeg føler den vej jeg skal nu er den rigtige. Jeg har en reeksamen lige nu. Dumper jeg den, så aner jeg ærlig talt ikke hvad jeg gør. Jeg magter den ikke 1 gang til. Men jeg magter heller ikke at starte fuldstændig forfra. Så jeg SKAL klare den.
Derfor bør jeg også drosle ned for teateret.. Og kæmpe for det der giver mig mad på bordet. Men én ting er føde til kroppen, og en anden er næring til sjælen. Kreativiteten. At udfolde mig, at fortælle en historie.
Der skal ryddes op i nogle områder i livet, udover teateret. Der er nogle ting der holder mig tilbage, hæmmer mig i min udvikling, og de skal væk. Eller rettes op på.
Jeg fandt en side, der kan sende en mail til engang i fremtiden. Jeg satte den til at sende mig en mail til min 26 års fødselsdag, med en række spørgsmål jeg skal besvare til den tid.
Håber det bliver et godt år!
