fredag den 14. december 2012

Tænk, hvis Nedergadeteatret var en rigtig virksomhed


Så svært som det i forvejen er at besætte poster i alle udvalg på teatret, så ville det da være kritisabelt at vi også skulle tænke på kvindekvoter og måltal. Ja, jeg er ene kvinde i bestyrelsen pt.. Men jeg har ærlig talt ikke lagt mærke til det, eller ønsket det anderledes. Og nej, det er ikke fordi jeg vil have det hele for mig selv. Jeg mener bare, og det har jeg altid gjort - Den bedste til det bedste. Også når jeg instruere. Men det er en anden snak.

Jeg mener bare, som mange politikere har været inde på, at det er da netop ydmygende og netop diskriminerende, at der SKAL vælges eksempelvis 40% kvinder til en bestyrelse.
Der er i forvejen så mange latterlige rygter om kvinder i topposter. Så har de knaldet sig til successen... Så er der det ene og det andet. Nu kommer undskyldningen: Ja, nogen kvinder skulle jo vælges. Hvad bliver det næste? 10% homoseksuelle, 10% indvandre, og 10% handikappede? 10% over 50? Det er for mig fair nok hvis virksomheden ønsker den fordeling. Men det skal ikke komme oppe fra politikernes side!
Alle firmaer er ikke ens, og alle bestyrelser er ikke ens.

Men omvendt, mange kvinder der gerne vil have topposterne får dem dog ikke. Fordi de lever under for fordommene. "Kvinder priotere kun familielivet. Så føder de, og skal gå på barsel. Så skal de have barnets første sygedag. Så kan de ikke sidde til lange møder fordi børnene skal hentes. Og så vil de have kvalitetstid". Sådan udtaler mændene tit når de bliver spurgt hvorfor flere kvinder ikke kommer til tops. Men der er masser af muligheder, og masser af kvinder der vil kæmpe for det, hvis de får chancen.

Og bliver en bestyrelse bedre af flere kvinder? Det er min eksamensopgave.

Når jeg sidder til bestyrelsesmøderne er der nogengange snak nok. Folk rækker ikke hånden op, taler engageret i munden på hinanden. Smalltalker om noget helt andet. Så det er ikke fordi at den fordom om at kvinder ikke kan koncentrere sig lever.
Det er svært ikke at snakke om kvinder og ligestilling, uden at generalisere. For skal jeg generalisere, så ville det måske være godt med nogen kvinder, der kan snakke lidt med når det kommer til følelser. Ikke fordi det hele skal gå op i det, for der findes godt nok også hjerteløse kvinder. Men vi må konstatere kvinder og mænd er forskellige, men vi opnår kun ligestilling ved at behandle kvinder som vi behandler mænd: Lad os selv kæmpe for de bestyrelsesposter! Lad os selv række hånden op! Manu Sareen, lad vær med at prøve at rydde op for et løftebrud. Du banker os netop kun tilbage til 60'erne.