Tænk, hvis Nedergadeteatret var en rigtig virksomhed

Så svært som det i forvejen er at besætte poster i alle udvalg på teatret, så ville det da være kritisabelt at vi også skulle tænke på kvindekvoter og måltal. Ja, jeg er ene kvinde i bestyrelsen pt.. Men jeg har ærlig talt ikke lagt mærke til det, eller ønsket det anderledes. Og nej, det er ikke fordi jeg vil have det hele for mig selv. Jeg mener bare, og det har jeg altid gjort - Den bedste til det bedste. Også når jeg instruere. Men det er en anden snak.

Jeg mener bare, som mange politikere har været inde på, at det er da netop ydmygende og netop diskriminerende, at der SKAL vælges eksempelvis 40% kvinder til en bestyrelse.
Der er i forvejen så mange latterlige rygter om kvinder i topposter. Så har de knaldet sig til successen... Så er der det ene og det andet. Nu kommer undskyldningen: Ja, nogen kvinder skulle jo vælges. Hvad bliver det næste? 10% homoseksuelle, 10% indvandre, og 10% handikappede? 10% over 50? Det er for mig fair nok hvis virksomheden ønsker den fordeling. Men det skal ikke komme oppe fra politikernes side!
Alle firmaer er ikke ens, og alle bestyrelser er ikke ens.

Men omvendt, mange kvinder der gerne vil have topposterne får dem dog ikke. Fordi de lever under for fordommene. "Kvinder priotere kun familielivet. Så føder de, og skal gå på barsel. Så skal de have barnets første sygedag. Så kan de ikke sidde til lange møder fordi børnene skal hentes. Og så vil de have kvalitetstid". Sådan udtaler mændene tit når de bliver spurgt hvorfor flere kvinder ikke kommer til tops. Men der er masser af muligheder, og masser af kvinder der vil kæmpe for det, hvis de får chancen.

Og bliver en bestyrelse bedre af flere kvinder? Det er min eksamensopgave.

Når jeg sidder til bestyrelsesmøderne er der nogengange snak nok. Folk rækker ikke hånden op, taler engageret i munden på hinanden. Smalltalker om noget helt andet. Så det er ikke fordi at den fordom om at kvinder ikke kan koncentrere sig lever.
Det er svært ikke at snakke om kvinder og ligestilling, uden at generalisere. For skal jeg generalisere, så ville det måske være godt med nogen kvinder, der kan snakke lidt med når det kommer til følelser. Ikke fordi det hele skal gå op i det, for der findes godt nok også hjerteløse kvinder. Men vi må konstatere kvinder og mænd er forskellige, men vi opnår kun ligestilling ved at behandle kvinder som vi behandler mænd: Lad os selv kæmpe for de bestyrelsesposter! Lad os selv række hånden op! Manu Sareen, lad vær med at prøve at rydde op for et løftebrud. Du banker os netop kun tilbage til 60'erne.

Music Television? Hvad sker der for MTV?

Måske overilet at skrive 2 blogs på en aften, men hvad sker der egentligt for MTV?
Der er ikke meget musik over det mere efterhånden. Nu er det nærmest kun om natten og morgentimerne at der bliver spillet musikvideoer.. Og når der så gør, så når der at være 3 videoer, og så er der reklamepause.
Jersey Shore, Snooki, 16 and pregnant, my sweet sixteen, og mange andre programmer har overtaget fuldstændig..

Første gang jeg så MTV var det faktisk ikke pga. musikken. Jeg var ikke ret gammel, 5-6 år, da jeg fik øje på de 2 første fyre i mit liv: Beavis and Butthead. Jeg forstod ikke et ord engelsk, men jeg fattede det var sjovt det de lavede. De kom temmelig sent så det var ren forkælelse hvis min mor lod mig se dem. Og jeg havde t-shirten, og erindre også jeg har et billede hvor jeg er svært stolt over at have fået den.

Med tiden fulgte man også MTV resten af dagen, og jeg husker mange videoer, men husker ikke bandsne nødvendigvis. Husker jeg var bange for "around the world" Daft Punk. Jeg var skrækslagen over mumierne.

Jeg er vokset op med Spice Girls, så da Spice World erobrede hele verden var MTV selvfølgelig også kanalen der stod klar, hvis nu de skulle vise noget i MTV news, eller en ny video. Jeg savlede over Backstreet boys, men fik også åbnet sindet over for andre bands, fordi det bare kørte fra video til video. Man kunne ikke trykke shuffle, eller blande. Man kunne skifte kanal hvis man ikke kunne lide det, men vi havde f.eks. ikke VIVA eller noget.

Med tiden kom programmet TRL hvor der var fede interviews, og premiere på musikvideoer.
Efter TRL kom Punk'd, og jeg husker det var sådan man efterhånden kom videre og videre.. Så South park, og så Jackass. Og så meldte reality-tv sig også på banen og det er nu nærmest hele sende-fladen.

I Danmark har vi nu også kanalen "The Voice", og selv der er der mere musik, end på Music Television.

Men okay, nu har vi youtube, vi kan sammensætte vores playlister med de musikvideoer vi selv vil se. Vi kan skimte en video igennem, og vi kan nemt lave vores egen musikvideoer.

Jeg er nok bare gammel og sur, jeg synes bare "min" MTV-generation, var bedre end dem der nu sidder og ser alle de lyserøde programmer.

Av min tand

Fredag: Julefrokost med 4 søde piger. Masser af mad, nærmest ingen spiste min ris a la mande fordi vi var for mætte. Så tog vi i byen, men jeg synes der er for mange mennesker på sådan en J-dag i byen. Inden da var jeg lige forbi Nedergadeteatret hvor jeg har al min fritid nærmest, når jeg ikke læser. Trængte lige til at kysse min kæreste og høre hvordan forestillingen var gået. Men som sagt, byen var fuld af mennesker, så man kunne nærmest ikke blive fuld, for der var ikke til at komme til i baren nogen steder.

Lørdag: Startede selvfølgelig med tømmermænd af den kropslammende slags, men bildte nok mig selv ind jeg havde det værre end jeg havde det. Så tog mig sammen og tog til jobsamtale hos et markedsanalysefirma. Kan sagtens se mig selv arbejde der. Der blev ikke spurgt meget ind til mig som person, og det er nok meget behageligt. De er vidst temmelig large omkring den slags.. Skal til en lønnet prøvedag på tirsdag.
Ellers shoppede kæresten og jeg lidt i byen. Ikke fordi vi har mange penge, men jeg tror vi trængte til at bruge lidt penge på os. De sidste 6 mdr. og mere har det bare været mad, regninger, og flytning.
Jeg fandt en nederdel selv, og kæresten sagde jeg burde købe en MTV-striktrøje. Der er noget over at blive anbefalet noget af sin kæreste, så jeg tog springet og fik en hyggelig trøje.

Ser jo mig selv lidt som en del af MTV generationen, selvom jeg er født i 1988. Husker at sidde en hel dag og bare stirre på kanalen, i håb om at der kom lige præcis dén video man gerne ville se.
Man havde jo ikke internet, så man vidste f.eks. ikke hvornår Spice Girls havde lavet ny video, pludselig var den der bare. Nu, der ved du jo hvornår de går i gang med at øve, indspille, og bygge en hype op inden den bliver udgivet.

Søndag: Så Asterix tegnefilm med kæresten. Tog op på teatret hvor han spiller forestilling, og jeg selv skulle stå i billetsalg.

Den kommende uge: Skal skrive medlemsblad for teatret, men vigtigst af alt, skal jeg finde ud af et projekt i skolen. Jeg er helt alene om det, så det kræver lidt ekstra, eller også kræver det næsten ikke ekstra, for jeg ved jo hvad jeg vil.

En af dagene vil jeg også lave en liste over mine yndlingsapps.

Begyndelsen på begyndelsen

Jeg har længe kredset om hvad denne blog skal handle om helt præcist. Jeg er vild med mad, at lave teater,  at forklare, komme med min mening, komme med gode råd, anmeldelser, og lære hvordan det her liv lige skal leves.

Jeg er fast besluttet på , at bloggen skal være en blanding af alle de her ting.
Jeg vil ikke træde nogen over tæerne, men jeg bliver måske engang imellem en smule ærlig. Jeg kunne ikke drømme om at hænge nogen ud jeg kender i virkeligheden, men nogengange har jeg også brug for at udtrykke mig. Jeg fungere bedst når jeg får lov at skrive derudaf, bare tømme hovedet.

Nå, status pt..  Det er torsdag, 1. november 2012, og jeg skal gøre klar til min første julefrokost i morgen i mit nye hus.
Jeg har bare så svært ved lige at tage mig sammen i dag. Har hovedpine, og enorm svimmelhed, tumler som en tumledukke og vil bare ind i mørket under dynerne. Jeg ved ikke hvad der er med mig, begyndende migræne, udbrændthed, eller vinterdepression. Nok også derfor jeg nu får brug for en blog. For at kunne skrive mig ud af det.

Oven i hatten ser det nu ud til jeg skal være alene om studieretsprojekt indtil d. 12. november. Det skal jeg nok kunne klare, emnet er nemlig om hvad jeg gerne vil være når jeg er færdig, uddannelses-vejleder.